Bohemia (tysk Böhmen) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et kongerige underlagt det tysk-romerske rige. I dag udgør det sammen med det noget mindre Mähren (Moravia, Morava) staten Tjekkiet (Česká republika (Česko)). Hovedstaden er Prag (Praha). Bøhmen grænser i nord til Schlesien (i dag i Polen), i øst mod Mähren, i syd mod Østrig og i vest og nordvest mod Tyskland.
Romerske forfattere er de første, der nævner området som hjemland for boierne, en keltisk stamme, der gennem det latinske Boiohaemum (“boierne”) har givet regionen dens navn. I det første århundrede før Kristus var området beboet af germanske stammer, der senere emigrerede vestover og i det 6. århundrede e.Kr. blev erstattet af de slaviske forløbere for nutidens tjekkere.
Efter at have befriet sig selv fra avarerne i det 7. århundrede, kom Bøhmen under Premyslide-dynastiets herredømme, der varede indtil 1306, da Wenzel III. blev myrdet i Olmütz/Olomouc. Med omvendelsen til kristendommen i det 9. århundrede blev nære forbindelser knyttet til det østfrankiske kongedømme, da tilhørende det karolingiske kejserdømme, senere kendt som det tysk-romerske rige, som Bøhmen blev en del af fra det 10. århundrede.
Titlen konge af Bøhmen blev allerede tildelt de premyslidiske hertuger Vratislav II (1085) og Vladislav II (1158) og blev arvelig i 1198 under Ottokar I. I midten af det 13. århundrede begyndte en stærk tysk immigration til områderne som følge af den mongolske invasion i 1241. I 1347 blev Karl IV Bøhmens konge og grundlagde 1348 i Prag det første universitet i Centraleuropa.
Bøhmen blev frem til det tyvende århundrede stærkt præget af tysk kultur, og det officielle sprog var tysk fra begyndelsen af 1600-tallet. De tyskkulturelle indbyggere udgjorde i høj grad eliten som byborgere, adel og godsejere, mens almindelige bønder i højere grad var udgjort af de slavisktalende tjekkere.
Bøhmen forblev et eget kongedømme underlagt den tysk-romerske kejser frem til 1627 og blev derefter en østrigsk provins. Efter første verdenskrig blev det en del af det nyoprettede Tjekkoslovakiet. Den sidste konge af Bøhmen var Karl III (Habsburger).
Bøhmen udgjorde sammen med Mähren det tyske rigsprotektorat Bøhmen-Mähren 1939-1945 og blev derefter igen en del af Tjekkoslovakiet. Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det i 1993 en del af den nye stat Tjekkiet.
Boheme kulturen - en kunstnerisk retning
I starten af 1800-tallet emigrerede et stort antal sigøjnere fra Bohemia til Frankrig. Mange af disse sigøjnere var kunstnere eller forfattere, som bosatte sig i de fattige bydele af Paris. De var udstødte af samfundet, og var ikke interesserede i hverkan materialisme eller personlig hygiejne. De levede et liv i ubekymret fattigdom, og tog afstand fra de etablerede samfund og var i øvrigt kendt for at drikke den stærke franske spiritus Absinth.
Den kunstneriske term for en boheme, blev første gang brugt i starten af det 19. århundrede som beskrivelse af disse kunstnere, forfattere, skuespillere, der førte en anderledes livsstil i de europæiske byer.
I 1875 bliver termen populær i Frankrig med Henri Murger’s samling af short stories, Scènes de la Via de Bohème, der igen inspirerede til Puccini’s opera La bohème fra 1896. I 1868 malede Pierre-Auguste Renoir det berømte maleri Lise the Bohemian. Op gennem 1900-tallet levede boheme kulturen videre og forgrenede sig til forskellige andre subkulturer, og skabte mange af de store kunstnere, Toulouse-Lautrec, Virginia Woolf, Jean Paul-Satre, Juliette Gréco. Nærmer vi os vores tid, er det navne som Bob Dylan, Deborah Harry.
I dag kan Bohemerne katgoriseres i fem typer: Nouveau, Gypsy, Beat, Zen and Dandy, men fælles for dem alle er, at de er kunstnere eller litterære, som tager afstand fra de konventionelle tankegange i liv og kunst.
